Nyhedsbrev - November 2017

Er du til julehygge, hjertevarmt samvær og måske et lille, hyggeligt julekøb? 

Så skal du selvfølgeligt med - igen - til vores årlige julemarked. Det er nemlig atter blevet den søde juletid og mere end noget andet betyder det for os, at vi igen kan glæde os til at invitere lokale producenter og besøgende forbi Rørvig Centret, der til lejligheden er stadset ud og julet op efter alle kunstens regler.

Første weekend i december
Det sker den 2. og 3. december.
Begge dage er det fra kl. 10 -16, der er liv og glade dage

Den helt rigtige julestemning
Markedet er som vi kender det: Der er stort udendørs og indendørs julemarked med masser af kvalitetsvarer fra over 20 lokale producenter. Du finder alle stadeholderne på vores Facebook-event her. Klik forbi og få syn for sagen (og giv gerne et nap med til at sprede det gode budskab).

Og selvfølgelig er der også mulighed for at købe lidt godt til ganen. Blandt andet gløgg af den fineste slags, lune æbleskiver og god kaffe.

Er du til julesang, skal du komme forbi søndag. kl. 14 kommer julekoret "Kor-Vision" og synger dejlige julesange. De små og lidt større har også mulighed for at ride på pony.

Vi behøver næppe fortælle dig, hvor meget vi glæder os til at holde julemarked igen. Og vi håber, at vi får dig at se - det bliver nemlig rigtigt, rigtigt hyggeligt. Så kom og oplev jul i Rørvig - sammen med de lokale producenter.