Nyhedsbrev - Oktober 2016

SMAG PÅ ODSHERRED

Danmarks bedste rodfrugter. Internationalt anerkendte vine. Marmelader, grøntsager og meget mere, der smager, så fuglene synger.

Løber dine tænder også i vand ved tanken?

Alt det og meget mere, kan du opleve i løbet af efterårsferien, hvor Smag på Odsherred løber af stablen. Her inviterer Odsherreds mange producenter, gårdbutikker og restauratører på lokale smagsoplevelser af højeste kvalitet. 

Vi har udvalgt tre favoritter fra årets program. Du kan se de mange andre spændende aktiviteter her.

Smag danske hvidvine fra Sjællands Odde
Ørnbjerg Vin fra Sjællands Odde har siden de plantede deres første vinstokke i 2007 produceret nogle af de fineste danske hvidvine, hvoraf flere har høstet internationale roser.

Lørdag den 15/10 og lørdag den 22/10 inviterer de på vinsmagning. Udover at smage en masse dejlig vin, får du også mulighed for at høre den fascinerende fortælling om, hvad der skal til for at producere hvidvin i Danmark.

Læs mere her.

Smag vilde urter fra Dragsholm
De vilde urter spiller en stor rolle i Dragsholm Slots anmelderroste køkken. Søndag den 16/10 har du mulighed for at gå Dragsholm Slots dygtige chefkok i bedene, når de inviterer på guidet vandretur i skov, mark og eng. Her vil der blive plukket og smagt på nogle af de spændende urter, de selv bruger til at trylle med smagene.

Læs mere her

Smag Lammefjordens grøntsager
Nogle af de fineste grøntsager i Danmark bliver produceret ved Lammefjorden. Lørdag den 22/10 kan du møde de dygtige og dedikerede producenter og selv smage råvarer og produkter fra Lammefjorden hos Lammefjordens Spisekammer. Der bliver budt på grøntsager, tang, pølser, øl, sennep, snaps og meget mere.

Læs mere her