Julemarked 2018

Her på Rørvig Centret er vi er ved at være klar til at tage imod de mange besøgende, der hvert år lægger vejen forbi til vores hyggelige julemarked.

1. og 2. december 2018 fra 10.00 - 16.00 
Her gør julen sit indtog i Rørvig, og vi glæder os over alle de lokale producenter, der kommer og sælger ud af deres lækre varer. Der bliver rig mulighed for at shoppe lækkerier med hjem til december måned.
Udover de mange boder, er der masser af aktiviteter for børn og barnlige sjæle.

Få noget at spise
Som noget nyt i år, har vi under julemarkedet åbent i vores restaurant mellem 12.00 og 15.00. Her kan du købes vores lækre lille buffet til kun 99,- pr. person og børn under 12 år spiser naturligvis til ½ pris.

Er der en Robin Hood gemt i dig?
Du og din familie kan finde ud af, hvem der har den roligste hånd og det skarpeste øje. Køb 5 skud for 20 kroner og prøv kræfter med bueskydning.

Smykkedesigner for en dag
For kun 20 kroner kan du designe og lave dit eget armbånd. En unik julegave til bedstemor, søster eller en veninde - eller måske til dig selv?

Ham, vi alle venter på
Ingen jul uden julemanden - og minsandten om han ikke lægger vejen forbi Rørvig søndag den 2. december. Julemanden kommer aldrig tomhændet, så selvfølgelig er der godter til alle de søde børn.

Og så kan du møde Denise
Julen er den tid på året, hvor alle har travlt; uanset om det er med juleforberedelserne eller med at afslutte året på bedste vis, så medfører det som oftest en smule stress.
Også her på Rørvig Centret har vi travlt, når året går på hæld. Der er julefrokoster, der skal afholdes, middagsselskaber og konferencer og massevis af gæster, der går ind og ud af vores lokaler. 
Men i centrum af al den travlhed er der altid vores receptionist Denise, som møder dig med et smil. Hende kan du også møde, når du kommer til julemarkedet. Ligesom alle vi andre på centret.

Vi glæder os til at se jer til Jul i Rørvig!