Nyhedsbrev december 2021

Så blev det endelig december igen 🎄

Året går endnu engang på hæld, og vi befinder os (endelig) i den hyggeligste måned på året 🕯 Julen står for døren, og vi på Rørvig Centret glæder os til at nyde december sammen med jer. 

I dette nyhedsbrev kan du læse om vores kommende hyggelige julemarked, om al den dejlige mad vi serverer i december, og opdage en række skønne arrangementer, der sker i vores nærområde i december ✨

Nu er der ikke længe til at julen rigtig hygges igang i Rørvig 🎄

En vigtig decembertradition for os på centret, er vores dejlige julemarked, som løber af stablen d. 04. - 05. december 2021 🎁 Begge dage kl. 10.00 – 16.00, og du kan se frem til at opleve nye gæster som gamle kendinge i standene  ✨

Udover muligheden for at købe en masse gode og smukke julegaver fra lokale producenter, vil der også blive serveret en skøn julebuffet begge dage. Julen er som bekendt også de glade mavers tid, og julebuffeten vil byde på mange gode traditionelle juleretter, som traditionelt ses på et julefrokostbord 🐷

Vi serverer julebuffeten kl. 12 - 15 begge dage, og den koster 150 kr. pr. person. Har du en lille én under 3 med, spiser vedkommende gratis. 

Vi glæder os til at tage imod og bespise jer i den bedste juleånd 🎅🏼

Se den lækre julemenu her

Nyd en fredelig pause hos os ❄️ 

Skal du holde jul eller nytår i nærområdet, og orker ikke mere børnelarm eller snorken fra onkel Finn, kan du booke overnatning i en af vores feriehytter. Her kan du nyde freden lige præcis som du har lyst til 😴

Vi har ledige hytter mellem jul og nytår ✨

Book dit feriehus her

Spis dig varm og glad i husmandskost tre onsdage i december 🥘

Vi inviterer dig, din nabo og svigermor til en dejlig omgang husmandskost d. 1., 8. og d. 15. december🍗 Du behøver ikke være gæst på Rørvig Centret for at spise med. Vi glæder os til at servere god mad for alle, der har lyst til at nyde et lækkert måltid i godt selskab.

Prisen er som altid 125,- pr. person og dessert kan tilkøbes for 45,- pr. stk.
Du skal huske at reservere bord, så der er plads til dig og mad nok.

Maden bliver serveret mellem kl. 18.00 og 18.30. Velbekomme 🍽

Se menuen for december her

Af andre aktiviteter i nærmområdet vil vi fremhæve:

Julemanden kommer sejlende til Rørvig 🎅🏼 
Søndag d. 19. december, også kendt som tredje søndag i advent, kommer julemanden og hans nissefamilie sejlende til Rørvig Havn. De er forventet i land kl. 16 🚤Herefter vil han føre an i et hyggeligt fakkeloptog der starter i Rørvig Havn og ender ved købmand Kurt/Spar, der trakterer med et varmt glas glögg og lune æbleskiver ☕️ Læs mere her.

Fik du ikke nok julehygge på vores julemarked? 🎄Så kan du tage til Vig og hygge videre på deres julemarked d. 12. december. Markedet afholdes i Torvehallen kl. 10 - 14 ✨ Udover at få købt nogle fine julegaver, kan du nyde et dejligt glas glögg, og vinke til juleoptoget. Optoget kører gennem byen kl 11:40 akkompagneret af Nykøbing Sjællands Stadsorkester 🎺 Er man barn, kan man endda være heldig at få en tur i hestevogn 🐎

Vi glæder os til en hyggelig december måned i Rørvig 🕯
Kram 
Team Rørvig