Nyhedsbrev december 2023

God jul & godt nytår ønskes du fra alle os🌲🍒🍾

Kære venner af Rørvig Centret 

På denne snedækkede dag mærker vi tydeligt, at vinteren og julen nærmer sig. Måske nøjes vi ikke længere kun med at drømme om en ægte "White Christmas" á la Bing Crosby - måske får vi den endelig i år! 🤞🏼🎅🏼

Med julelys i vinduerne og julehandel, der dukker op rundt omkring, er vi i hvert fald ikke de eneste, der har glædet os til jul! I dette nyhedsbrev kan du læse om, hvor mange gæster, vi har budt velkommen i år, musikevents i Odsherred og om ophold i vores charmerende feriehuse til tilbudspris 🤎

Ledige feriehuse ❄︎

Søger du det perfekte sted til fordybelse med dine nærmeste?

Få betydelig rabat ved at vælge en hel uge! 🌟

Vi har stadig ledige feriehuse mellem jul og nytår, perfekte til en naturskøn pause sammen med din familie. Vores charmerende hytter er hyggeligt indrettede sorte træhuse med integrerede køkken- og opholdsområder. På den måde bliver det muligt at deltage i familiens brætspil samtidig med, du laver lækker mad. Standartferiehusene kan rumme op til 5 perssoner, mens Luksusferiehusene kan rumme op til 6 personer.

Standardferiehus: 2 nætter kr. 2.300 - 3 nætter kr. 3.200 - 7 nætter kr. 5.100 - Normal pris kr. 6.300

Luksusferiehuse: 2 nætter kr. 3.200 - 3 nætter kr. 4.300 - 7 nætter kr. 6.500 - Normal pris kr. 7.700

Husmandskost i december

Du kan regne med, at vi serverer husmandskost! 🐟🥔🍖 
Men husk - at den kun serveres to onsdage i december, fordi kokkene og tjenerne går på lidt velfortjent ferie 🍹. Der er dog stadig åbent i receptionen og i feriehusene, så forvent liv og glade dage uanset hvad.

Husmandskost er for alle, uanset om du bor her eller ej, og den bliver som sædvanligt tilberedt med omhu - og med sæsonens råvarer. Reserver blot et bord
så vil vi se frem til at byde dig velkommen, når maden serveres mellem 18 og 18:30.

Prisen for hovedretten er 155,- kr. pr person.
Pris for dessert er 55,- kr. pr person.

Velbekomme! 

7.744 overnattende gæster...

... har vi haft besøg af pr. 1. december! 🥰📍🎉

Det er altså foruden alle daggæsterne, mødeholderne, konferencedeltagerne, restaurantbesøgende og andet godtfolk. Tusind TAK for i år. Vi er så taknemmelige for, at I vælger at lægge vejen forbi os her på Rørvig Centret, og vi ser frem til et 2024, hvor vi kan hilse på mindst ligeså mange af jer! 

Jul og musik til dine ører 🎶
December i Odsherred

Oplev Trio Guldagger+ i Anneberg Kirke, når de tolker velkendte sange fra både nyere og ældre tid d. 10. december 2023, 16:00 - 18.30. Herunder numre af kunstnere som Sebastian, TV2, Anne Linnet og Tue West. Pris. 140 kr. 

Deltag i Jazzfestivalen, der afholdes fra d. 29-31 december:
Her kan du opleve jazzens kreativitet og rytmik, når Nicolai Majland Trio spiller i Pakhuset i Nykøbing Sjælland fra kl. 15:00 - 17:00. Som VisitOdsherred skriver, kan du opleve deres helt den særlige lette, nordiske sound. Billetter kan købes via Billetto

Vi glæder os til at se dig på Rørvig Centret ❄︎🎄

Kram 
Team Rørvig