Nyhedsbrev februar 2022

Lysere tider står for døren

Det er stadig meget mørkt og koldt udenfor, det kan ingen benægte, men der er alligevel mange ting at glæde sig over, der skaber lys i sind og skub i humøret. Her på Rørvig Centret glæder vi os ved de små ting og deler gerne vores gode humør med dig 😊 
Det gør vi i dette nyhedsbrev, hvor du kan læse om gode nyheder på Rørvig Centret. Heriblandt et godt tip til din vinterferie og fejring af et nyt dejligt ansigt i vores reception 🥂
God læselyst.

Ingen restriktioner - men vi passer stadig på jer ❤️ 

For mange er det gode nyheder, at regeringens restriktioner bortfalder
tirsdag d. 1. februar. Det er det også for os, og vi glæder os til at tage imod jer med store mundbinds-løse smil og ingen coronapas 👏🏻 
Vi er selvfølgelig stadig meget opmærksomme på, at vi gerne vil passe på alle vores gode gæster. I kan stadig føle jer helt trygge, ved at besøge Rørvig Centret. Hvis der er noget, du har brug for information om, skal du endelig bare kontakte os ☎️ 

Vi har ledige feriehuse i uge 7  

Du kender det godt: Vinterferien står for døren, og du vil egentlig gerne på en lille ferie, men har glemt at booke overnatning. 
Frygt ej, vi har lige det, du skal bruge til en dejlig vinterferie: Vi har nemlig nogle af vores hyggelige feriehuse ledige i uge 7. Du bestemmer selv, om du er i humør til en af vores dejlige 'standard' huse, eller om du er til et af vores fine luksushuse 🕯 
Her i Rørvig er der rig mulighed for at komme væk fra hverdagen, komme ned i gear og nyde en dejlig vinterferie. Vi har masser af skøn natur lige udenfor døren, og hytten rummer alt, hvad dit hjerte kan begære for et hyggeligt ophold 

Book dit feriehus her

Spis med os hver onsdag i februar 🥘 

Som sædvanlig glæder vi os i februar, til at byde jer indenfor til vores ugentlige husmandskost
Hver onsdag serverer vi en dejlig omgang husmandskost til alle, der ikke lige selv orker at stå med gryderne - men stadig har lyst til et skønt måltid mad i hyggelige rammer  😊 Du behøver ikke være gæst på Rørvig Centret for at spise med.

Prisen er som altid 125,- pr. person og dessert kan tilkøbes for 45,- pr. stk.
Du skal huske at reservere bord, så der er plads til dig og mad nok.
Maden bliver serveret mellem kl. 18.00 og 18.30. Velbekomme 🍽

Se menuen for februar her

Velkommen til Ditte 🥂 

Vi er så heldige, at vi har fået et nyt smilende ansigt bag receptionen - stort velkommen til Ditte 👏🏻 
Ditte er uddannet serviceøkonom og bachelor i International Hospitality Management. Inden Ditte startede hos os, arbejdede hun en årrække i København, hvor hun arbejdede som tjener på Færgekroen i Tivoli og som passagerassistent hos SAS. Det store smil har altså erfaring med flere forskellige kundegrupper 🌞
Ditte siger selv, at det er arbejdet med mennesker, service og oplevelser, hun brænder for, og at det blandt andet er derfor, hun er glad for at være en del af Rørvig Centret: "Det er pragtfuldt at arbejde et sted, hvor det kan mærkes, at mine kollegaer er dedikerede til arbejdet med vores gæster og generelt restaurationsbranchen".

Ditte står klar i receptionen, og glæder sig til at tage imod jer alle 😊 

Vi glæder os til at se dig på Rørvig Centret i februar 
Kram 
Team Rørvig