Nyhedsbrev November 2021

Vinteren kommer!
Du er velkommen i varmen på Rørvig Centret 🕯


Pludselig viser kalenderen november i det herrens år 2021. Det fejrer vi på Rørvig Centret, med at invitere jer indenfor til at samles om god mad og lyse stunder i vintermørket.
I dette nyhedsbrev kan du læse om vores længe ventede julemarked, mortensaften på centret og opdage en række dejlige arrangementer, der sker i vores nærområde i november 🍁

Spis en and i Mortens navn 🦆

Onsdag d. 10. november byder vi på traditionel mortensaften på Rørvig Centret, hvor du kan spise dig dejligt mæt i and og andet godt.
Du kan se frem til se frem til følgende menu:
Forret: Gravad laks med sennepsdressing
Hovedret: Andesteg med hvide og brune kartofler, rødkål & andesauce
Dessert: Gammeldags æblekage

Vi glæder os til at sætte andespisningssæsonen i gang sammen med jer. Hele herligheden koster 295 kr. pr næse, og vi begynder mellem kl. 18.00 og 18.30.

Husk at ringe og reservere bord, så vi ved hvor mange ænder vi skal fange (ej, bare rolig - det lader vi profesionelle om 😊).

Vel mødt 🍗

Reserver bord ved at ringe til os her

Vi glæder os i denne tid 🎄

Nu er der ikke længe til!
Vi glæder os til at se jer alle sammen til Odsherreds hyggeligste julemarked, som løber af stablen d. 04. - 05. december 2021 🎁 Begge dage kl. 10.00 – 16.00.
Du kan se frem til at opleve nye som gamle kendinge i standene, og vi garanterer at stemningen som altid bliver god og hyggelig ✨ Snart løfter vi sløret for, hvilke stande du kan forvente at møde, så følg med på vores Facebookside 👀

Kunne du også tænke dig en stand på vores populære julemarked?
Så skynd dig at kontakte os, der er kun 6 ledige stande tilbage.

Kontakt Denise for en stand

Lad os stå for aftensmaden om onsdagen 🥘

Pep din onsdag aften op med en god gang husmandskost på Rørvig Centret. Vi dækker op til husmandskost hver onsdag i november måned, og du behøver ikke være gæst på Rørvig Centret for at spise med. Vi glæder os til at fortsætte med at servere god mad for alle, der har lyst til at nyde et lækkert måltid i godt selskab.

Prisen er 125,- pr. person og dessert kan som altid tilkøbes for 45,- pr. stk.
Du skal huske at reservere bord, så der er plads til dig og mad nok.

Maden bliver serveret mellem kl. 18.00 og 18.30. Velbekomme 🍽

Se menuen for november her

Af andre aktiviteter i nærmområdet vil vi fremhæve:

Et lysende hjerte i vintermørket

Søndag d. 28. november er den første  søndag i advent, og det markeres på en helt særlig måde i Fårevejle. 
Præcis kl. 16 tændes et 110x100 meter stort, lysende hjerte på et højdedrag ud mod den flade Lammefjord, kaldet Vejr-høj hjertet. Hjertet forbliver tændt frem til Helligtrekonger.
Byd julen velkommen med en gåtur i vintermørket, og nyd synet af det kæmpemæssige lysende hjerte 💛Læs mere om hjertets historie og adresse her

Mens du glæder dig til vores julemarked..

... kan du varme op med at besøge Ovnhus-vintermarkedet, som åbner i PAKHUSgalleriet lørdag d. 27. november, kl. 13. 
Nyd udvalget af lokalt kunsthåndværk, og find inspiration til årets julegaver 🎁 
Der vil også være underholdning til markedets åbning, som vil blive afsløret lidt senere ✨
Følg med her

Vi glæder os til en skøn november måned i Rørvig ✨
Kram 
Team Rørvig