Nyhedsbrev - September 2018

Efterårsferie i smukke Odsherred

Kalenderen fortæller os, at det er blevet efterår, men heldigvis har vejret ikke fået besked herom, så vi rider stadig på solskinsbølgen og nyder de lyse stunder lidt endnu. Sommerlandet Odsherred tager sig heldigvis også godt ud i efteråret og er et besøg værd - både når de grønne blade er på træerne, og når de dækker jorden som et smukt, gyldent tæppe.

Den uundgåelige uge 42, bedre kendt som efterårsferien, nærmer sig med hastige skridt. Skolebørnene glæder sig med garanti allerede til det, for uge 42 er skolefri, men først og fremmest er det familietid. 

Rørvig Centret giver dig og familien mulighed for at nyde hinanden og Odsherred i et af vore feriehuse. Vi har ikke blot attraktive omgivelser, men vi har også gjort prisen yderst attraktiv for dig. 

I uge 42 kan du bo i ét af vores standardhuse for kun 3.200,- for hele ugen. Sommerprisen for en uge i standardhus er 5.600,-, så du kan nok se, det er lidt af et tilbud.

Også vores luksushuse har vi banket prisen i bund på. Her kan du i uge 42 booke dig ind for 4.200,- for hele ugen. Her er der er hele 2.900,- for dig at spare.

I receptionen står vores søde receptionist, Denise, klar til at booke dig ind eller besvare dine spørgsmål omkring leje af feriehus. Ved et enkelt tryk på knappen herunder kan du sende din email afsted - men skynd dig: Der er med garanti andre end dig, der har fået den gode idé at holde efterårsferie på Rørvig Centret. 

Vi glæder os til at se dig og din familie. 

Odsherred Grand Cru festival 2018

Uge 42 er meget mere end efterårsferie. I Odsherred er det tiden, hvor vi fejrer det overflod af lækre råvarer, vi er omgivet af i vores smukke natur. Vi kan nemlig bryste os af, at vores fantastiske beliggenhed gør det muligt for os at kunne spise vores omgivelser med stor velbehag.

En masse fantastiske madprodukter bliver udvundet af de mange kornsorter, grøntsager og frugter, der dyrkes lokalt i Odsherred, og de bedste heraf bliver kåret som Grand Cru-vinder.

Hele ugen er der et væld af kulinariske oplevelser på mad- og høstmarkeder, som både børn og voksne kan deltage i og få glæde af. 

Vi har gjort det nemt og overskueligt for dig og giver dig her direkte adgang til Odsherred-kalenderen, så du hurtigt kan se, hvad der sker - i Rørvig og i hele Odsherred.

Rigtig god fornøjelse!

Kram
Team Rørvig